OpenAI-medarbejdere advarede i årevis om interne sikkerhedsrisici

Reuters rapporterede den 3. november 2026, at nogle OpenAI-medarbejdere i årevis havde advaret ledere og bestyrelsesmedlemmer om svagheder i den operationelle sikkerhed. Fem personer med kendskab til virksomhedens praksis beskrev bred adgang til kode, manglende regelmæssige sikkerhedsgennemgange af interne værktøjer og bekymringer om insidertrusler.

Nogle medarbejdere gav udtryk for deres bekymringer, før ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022, og delte dem med OpenAIs øverste ledelse og bestyrelsesmedlemmer. Nogle ansatte fik indtryk af, at ledelsen var mere optaget af at følge med Google og Anthropic end af sikkerheden.

I 2023 skrev den daværende forsker Leopold Aschenbrenner et internt notat med titlen »OpenAI er Kinas førende AI-laboratorium« om sin bekymring for, at Kina kunne infiltrere OpenAI og undersøge virksomhedens teknologi, fortalte tre personer med kendskab til sagen. Senere samme år delte han notatet med nogle bestyrelsesmedlemmer, efter at en udenforstående havde hacket sig ind i OpenAI og fået fat i oplysninger om GPT-4. OpenAI oplyste, at hackeren kun fik adgang til Slack-kanaler, der var tilgængelige for hele virksomheden.

Bred adgang til kode og uensartede sikkerhedsgennemgange af værktøjer

OpenAI opbevarede det meste af sin kode i ét enkelt, såkaldt monorepo. De fem personer sagde, at alle med adgang til koden kunne se tekniske detaljer om mange projekter, herunder følsomt arbejde, der ikke var relevant for medarbejdernes arbejdsopgaver. Omfanget og kompleksiteten kan tidligere have afskrækket nogle angribere, men AI-agenter kan nu gennemgå så store mængder materiale.

Forskningsdokumentation blev også opbevaret på GitHub og Slack, hvilket fik nogle medarbejdere til at frygte, at målrettede aktører kunne finde afgørende oplysninger. OpenAI oplyste, at adgangen til følsomt arbejde er blevet begrænset. Virksomhedens mest følsomme arbejde opbevares i separate lagre med strenge adgangskontroller, mens monorepoet hverken indeholder al virksomhedens kode eller kritiske modeloplysninger såsom modelvægte, de numeriske værdier, der bestemmer, hvordan en model opfører sig.

Tre personer med kendskab til virksomhedens praksis sagde, at OpenAI ikke regelmæssigt havde gennemgået interne værktøjer med henblik på sikkerhed, herunder sandkasser, hvor forskere udsætter nye modeller for belastningstests. Medarbejdere ændrede ofte disse værktøjer, og ændringerne blev ikke altid testet for sikkerhedsproblemer, hvilket potentielt gjorde dem sårbare over for angreb udefra. OpenAI oplyste, at virksomheden nu gennemfører regelmæssige sikkerhedsgennemgange af interne værktøjer under ledelse af informationssikkerhedschef Dane Stuckey, der tiltrådte i oktober 2024.

Omorganisering af sikkerhedsarbejdet og dusørprogrammer for fejl

To personer med kendskab til sagen sagde, at Thibault Sottiaux, en ledende chef med ansvar for produktudvikling, har overtaget ledelsen af et initiativ, der skal sikre OpenAIs interne systemer. En af personerne sagde, at han i august 2026 omfordelte en fjerdedel af OpenAIs produktionsingeniører til arbejde med sikkerhedsinfrastruktur.

OpenAI-talskvinde Elana Widmann sagde, at virksomheden er en af verdens mest udsatte organisationer, investerer massivt i beskyttelse mod interne trusler, cyberkriminelle og nationalstater og fortsat vil styrke sit forsvar, efterhånden som teknologien og truslerne udvikler sig.

OpenAI meddelte den 2. november 2026, at virksomheden planlagde endnu et internt sikkerhedssprint sammen med Cathedral. Forskere fra Cathedral vil bruge OpenAI-modeller sammen med virksomhedens teams til at udfordre forsvarsmekanismerne og finde svagheder. Virksomheden mere end firedobler også belønningerne for kritiske fund i sit dusørprogram for sikkerhedsfejl. Under det foregående sprint brugte ingeniører Codex til at undersøge fund, genskabe sårbarheder i isolerede miljøer og udarbejde rettelser til gennemgang.

Sag om optageudstyr og forskningskultur

Justitsministeriet meddelte den 13. oktober 2026, at OpenAI-ingeniøren Abdulrahman Alfozan på 35 år var blevet anholdt den 9. oktober 2026 og sigtet for at have brugt eller forsøgt at bruge en anordning til at aflytte mundtlige samtaler. Ministeriet beskrev anklager om en optageenhed med krypteret indhold, der var skjult bag et fjernsyn i et konferencerum for ledelsen, hvor møder ofte omhandlede fortrolige tekniske, kommercielle og strategiske oplysninger. Alfozan er sigtet, ikke dømt.

En række tidligere medarbejdere var ikke overraskede over afsløringen om optageudstyret, og nogle ansatte er bekymrede for, at OpenAIs forholdsvis åbne forskningskultur medfører større risiko, efterhånden som AI-systemerne bliver mere avancerede. AI-feltet har rødder i den akademiske verden, hvor forskere inden for maskinlæring åbent har diskuteret deres forskning. OpenAI og Anthropic har forsøgt at bevare en mere åben forskningskultur for at tiltrække medarbejdere og fremme kreativitet.

Den praktiske prøve på OpenAIs omorganisering af sikkerhedsarbejdet bliver, om begrænset adgang, konsekvente sikkerhedsgennemgange og løbende test kan forenes med den åbne forskningskultur, som virksomheden fortsat værdsætter.